
Foto: Shutterstock
Liverpool leder efter en ny mand til midterforsvaret, og nu har storklubben rettet kikkerten mod den ombejlede RB Leipzig-profil Josko Gvardiol.
21-årige Josko Gvardiol tiltrak sig stor opmærksomhed under VM-slutrunden i Qatar, hvor han var en stor profil for Kroatien.
Siden da har en række storklubber sværmet om den unge midtstopper, deriblandt adresser som Manchester City, Chelsea og Real Madrid.
Og nu melder Football Insider så, at også Liverpool er ude efter den kroatiske RB Leipzig-spiller.
Gvardiol er således på blokken hos Jürgen Klopp og co., men der er et men.
Liverpool mener nemlig, at prisskilt på omtrent 700 millioner kroner er for højt, lyder meldingen.
I denne sæson har Josko Gvardiol alt i alt været på banen i 37 kampe for RB Leipzig, hvor det er blevet til tre scoringer.
Den eftertragtede stopper har en kontrakt med den tyske topklub, der løber frem til sommeren 2027.