
Foto: Shutterstock
Borussia Dortmund-kreatøren Julian Brandt har tidligere været rygtet flittigt til Arsenal, men nu er Serie A-klubben Lazio begyndt at kigge hans vej.
i den forgangne sæson havde Premier League-storklubben Arsenal ofte problemer med at lirke kompakte defensiver op, og det har ført til rygter om en række offensivspilleres tilgang.
Den 25-årige Dortmund-tysker Julian Brandt har ofte været kædet sammen med et skifte til The Gunners, men den handel kan ende med at blive kapret.
I hvert fald melder Sky Sports, at Serie A-klubben Lazio holder øje med kreatøren, som har været en stamspiller for Dortmund i sidste sæson.
Her optrådte Brandt således 45 gange i alle turneringer for den tyske storklub, hvor han kvittede med fire scoringer og to oplæg.
Den offensive midtbanespiller kom til Dortmund tilbage i 2019, og han har en kontrakt med Bundesliga-topklubben, som løber frem til sommeren 2024.
Tidligere har han blandt andet spillet i Wolfsburg.