
Foto: Shutterstock
West Ham og klubbens manager David Moyes skulle angiveligt være interesserede i at leje Manchester United-reserven Jesse Lingard. Det melder The Times.
West Ham har haft deres store angrebsprofil Michail Antonio ude med en skade i store dele af denne sæson, og efter han er kommet tilbage, har man solgt Sebastien Haller til Ajax.
Der kunne derfor godt bruges lidt offensiv forstærkning hos David Moyes og co., og nu melder The Times, at The Hammers lurer på Jesse Lingard.
Moyes kender englænderen fra sin tid som United-manager, og ifølge mediet skulle West Ham være interesserede i at leje ham for resten af denne sæson.
Ifølge The Times er der dog flere, der gerne vil have fat i United-reserven, og West Bromwich og Sheffield United skulle således også have interesse i den engelske offensivspiller.
Lingard har haft langt til spilletid i denne sæson, hvor det ikke er blevet til et eneste Premier League-minut for den 28-årige englænder.