
Foto: Shutterstock
I Premier League-storklubben Liverpool føler man sig sikre på, at det lykkes at hente engelske Jude Bellingham næste sommer. Det skriver Football Insider.
Der har været gang i svingdørene hos Liverpool i indeværende transfervindue, hvor man blandt andet har sagt farvel til Sadio Mané og hentet Darwin Núñez ind i stedet.
The Reds har også været kædet kraftigt sammen med den engelske landsholdsspiller Jude Bellingham, og klubben mangler ikke selvtillid.
I hvert fald beretter Football Insider, at Liverpool føler sig sikre på, at det lykkes at hente den eftertragtede midtbanespiller.
Jürgen Klopp og co. kan angiveligt allerede indgå en aftale med Dortmund-kometen indenfor de kommende uger, hvor skiftet vil træde i kraft næste sommer.
På selvsamme måde signede man Naby Keïta tilbage i 2017, selvom han reelt set først skiftede i sommeren 2018.
19-årige Jude Bellingham har også været rygtet til klubber som Real Madrid, Chelsea og Manchester United.