Liverpool-muren Virgil van Dijk er skadet og med stor sandsynlighed ude i resten af sæsonen, og nu er klubben klar til at købe Ozan Kabak.
Midtstopperen van Dijks skade har fået de engelske mestre til at agere, og de er allerede begyndt at arbejde frem mod januars transfervindue.
Det melder både den engelske avis Daily Mirror samt det tyske medie Sport1.
Den tyrkiske centerforsvarer Ozan Kabak fra Schalke 04 er angiveligt på Liverpools ønskeliste, og de to klubber skulle nu være i forhandlinger.
Sport1 melder, at Liverpool endnu ikke har afgivet et officielt bud, men de to parter er i dialog om et muligt salg.
Schalke 04 kræver omkring €35 millioner for 20-årige Ozan Kabak, svarende til 260 millioner kroner, og som følge af den økonomiske situation i Bundesliga-klubben kan man blive nødt til at sælge ham i næste transfervindue.
Udover Ozan Kabak bliver franske Dayot Upamecano fra RB Leipzig også rygtet til The Reds frem mod transfervinduet.