Medie: Liverpool og Everton dyster om midtstopper

0

Medie: Liverpool og Everton dyster om midtstopperPremier League-rivalerne Liverpool og Everton er angiveligt i kapløb om den brasilianske Torino-stopper Gleison Bremer. Det melder mediet Corriere Granata. 

Liverpools skadesproblemer i forsvaret er langt fra nogen hemmelighed, men The Reds kan muligvis forstærke midterforsvaret i januar.

I hvert fald melder Corriere Granata, at Liverpool udviser interesse i den brasilianske Torino-stopper Gleison Bremer.

De forsvarende Premier League-mestre skulle allerede i sommer have taget kontakt til Serie A-klubben for at høre nærmere om en potentiel aftale om den 23-årige forsvarer.

Men ifølge mediet er Liverpool ikke alene om at være ude efter den lovende midtstopper, da også rivalerne fra Everton udviser også interesse.

Carlo Ancelotti og co. har angiveligt været interesserede gennem længere tid, men dog skulle Liverpool være favoritter til at hente Torino-profilen.

Bremer har spillet 11 kampe i Serie A i indeværende sæson, hvor det er blevet til en enkelt scoring for stopperen, der har kontraktudløb i 2023.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE