
Foto: Shutterstock
Både Liverpool og Manchester United lurer efter sigende på West Ham-profilen Declan Rice, som særligt Ole Gunnar Solskjær og co. skulle være interesserede i.
Den 22-årige West Ham-midtbanespiller Declan Rice har præsteret godt i efterhånden længere tid, og det har vakt interesse blandt de største klubber i Premier League.
Tidligere har Chelsea været kædet flittigt sammen med den engelske landsholdsspiller, men nu skulle også to andre topklubber lure på ham.
I hvert fald lyder meldingen fra The Transfer Window Podcast, at både Liverpool og Manchester United har været i kontakt med The Hammers om deres store profil.
Angiveligt skulle det være United, der er mest interesserede i den centrale midtbanespiller, men The Red Devils har en udfordring i den forbindelse, lyder det.
Klubben skulle være nødt til at sælge en eller flere spillere for at kunne finansiere købet af Declan Rice, der nok ikke vil være billig.
Englænderen har således kontrakt med London-klubben frem til 2024.