De forsvarende Premier League-mestre fra Liverpool vil bytte sig til Sevilla-kanten Lucas Ocampos til sommer, hvor Takumi Minamino ryger den anden vej.
Jürgen Klopp og Liverpool udlejede i januar-transfervinduet den japanske offensivspiller Takumi Minamino til Premier League-kollegerne fra Southampton.
Nu kan han dog være på vej væk, da The Reds angiveligt vil inkludere ham i en byttehandel, der sender en Sevilla-profil den anden vej.
Ifølge mediet La Razon drejer det sig om den 26-årige Sevilla-kantspiller Lucas Ocampos, som Liverpool skulle være klar til at hente til sommer.
Sevilla skulle ifølge mediet have et godt øje til Minamino, hvorfor klubberne potentielt kan blive enige om en byttehandel.
Argentinske Ocampos har været en vigtig profil på Sevilla-mandskabet i denne sæson, hvor man befinder sig på en aktuel 4. plads i La Liga.
Offensivspilleren har således spillet hele 31 kampe i alle turneringer indtil videre, hvor det er blevet til syv mål og fire assists.