Liverpool håber at kunne lokke Xabi Alonso tilbage til Anfield Road, når midtbaneprofilens kontrakt med Bayern München udløber, rapporterer Tuttomercatoweb.
Xabi Alonso var en bærende kraft på Liverpools midtbane fra 2004 til 2009, hvor han skiftede til Real Madrid og senere til Bayern München.
Spanieren har dog aldrig lagt skjul på sin følelser for The Reds, og nu rapporterer Tuttomercatoweb, at Alonso kan være på vej retur til Anfield Road.
Midtbaneprofilens kontrakt med Bayern München udløber nemlig til sommer, og ifølge flere kilder vil sydtyskerne ikke forlænge den 33-åriges kontrakt.
Herfor kan Xabi Alonso altså frit forhandle med andre klubber fra januar måned, og det har Liverpool tænkt sig at udnytte.
Også Inter samt klubber fra både USA og Qatar er efter sigende interesserede i den spanske landsholdsspillers autograf.