
Foto: Shutterstock
Liverpool har meldt sig på banen i kapløbet om den eftertragtede Bayern München-spiller Alphonso Davies, der også er på blokken i andre storklubber.
Til sommer har Alphonso Davies kontraktudløb med Bayern München, og hans fremtid i klubben er derfor uvis.
Det har naturligt nok affødt stor interesse for den 24-årige venstreback, og nu har også Liverpool meldt sig ind i ræset.
Det melder The Athletic.
Ifølge mediet er Liverpool dog på ingen måde alene om interessen i Davies, der også er på blokken andre steder.
Det drejer sig konkret om Real Madrid, Manchester United og FC Barcelona.
Det forlyder også, at Liverpool ikke er den mest sandsynlige destination for Alphonso Davies.
I denne sæson har backen spillet 20 kampe for Bayern i alle turneringer, hvor det er blevet til to oplæg til mål.
Davies har været i den tyske storklub siden januar 2019.