Medie: Lyon-profil skal udlejes til Atletico Madrid

0
Medie: Lyon-profil skal udlejes til Atletico Madrid

Foto: Shutterstock

Ligue 1-klubben Lyon og den spanske storklub Atletico Madrid skulle efter sigende nærme sig en lejeaftale om Moussa Dembélé. Det melder Téléfoot. 

24-årige Moussa Dembélé er i flere ombæringer blevet sat i forbindelse med et skifte til Premier League, hvor Chelsea og Manchester United skulle være potentielle bejlere.

Senest er Lyon-angriberen også blevet rygtet til London-klubben West ham som mulig erstatning for Sebastien Haller, der er blevet solgt til Ajax.

Det ender dog ikke med et skifte til den bedste engelske række i denne omgang, hvis man skal tro mediet Téléfoot.

Téléfoot erfarer således, at Lyon er blevet enige med Atletico Madrid om de mest basale ting i en aftale, der sender Dembélé til det spanske på en lejeaftale for resten af denne sæson.

I aftalen vil der angiveligt være inkluderet en købsoption på €35 millioner, svarende til i omegnen af 260 millioner kroner.

Som erstatning for Moussa Dembélé skulle Ligue 1-klubben have udset sig Islam Slimani fra engelske Leicester.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE