
Foto: Shutterstock
Ole Gunnar Solskjærs Manchester United er angiveligt på jagt efter den 18-årige venstreback Nuno Mendes fra Sporting Lissabon. Det melder Record.
I januarvinduet 2020 spenderede Manchester United en sum penge på Bruno Fernandes, der kom fra Sporting Lissabon.
Nu er United angiveligt på udkig i selvsamme portugisiske storklub. I hvert fald skriver det portugisiske medie Record, at The Red Devils har øjnene stift rettet mod unge Nuno Mendes, der har imponeret mange i denne sæson.
18-årige Mendes skulle efter sigende have en frikøbsklausul på 40 millioner pund, der svarer til omkring 330 millioner kroner, men Solskjær og co. være hurtige, hvis de skal hente backen for dét beløb.
I øjeblikket er Sporting Lissabon nemlig i forhandlinger med stortalentet og hans agent om en ny kontrakt, der vil sikre en frikøbsklausul på hele 70 millioner pund, det vil sige omtrent 580 millioner kroner.
Nuno Mendes kan spille både venstreback og i venstre side af midtbanen, og stjernefrøet har været fast mand i Sportings startopstilling siden gennembruddet i sommer.
Portugiseren har, sammen med resten af forsvarskæden, holdt buret rent i fem ud af ni kampe indtil videre.