Medie: Marco Reus-agent til møde med Real Madrid

0

Real MadridDortmund-stjernespilleren Marco Reus kædes nu sammen med Real Madrid. Reus’ agent har været til møde på Estadio Santiago Bernabéu. Det oplyser det spanske TV-program Jugones.

Real Madrid sagde i går farvel til Angel di Maria, som skiftede i en rekordhandel til Manchester United.

I dag bliver Real så kædet sammen med di Marias afløser. Der er tale om Dortmunds 25-årige stjernespiller Marco Reus.

Ifølge det spanske TV-program Jugones har Reus’ agent i dag været til møde på Real Madrids stadion, Estadio Santiago Bernabéu.

I første omgang har agenten fortalt om spillerens situation i Dortmund, men det kan sagtens tænkes, at Real vil kontakte Dortmund for at indgå forhandlinger denne aften.

Real Madrid skulle ellers være tilfredse med indkøbene i dette transfervindue, men da Jesé døjer med en længere skade, og tidligst vil være klar til december, mens Cristiano Ronaldo løbende har udfordringer med sit knæ, så vil klubbens sportslige ledelse ikke tage nogle chancer, forlyder det.

Reus vurderes til omkring 400 millioner kroner, men han har en frikøbsklausul i sin kontrakt, der betyder, at han kan købes for 260 millioner kroner.

I Dortmund har han hidtil scoret 42 mål og stået bag 39 assists i 95 kampe.

I sin tidligere klub Borussia Mönchengladbach formåede han at score 41 mål samt lægge op til 28 scoringer i sine 109 optrædener.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE