Medie: Monaco vil have Milan-keeper

0

Monaco FCMonaco er ude efter at hente Milans 31-årige målmand, Marco Amelia, til den stenrige franske klub. Dette beretter italienske Football Italia.

Monaco har brugt frit af klubbens mange millioner, og har domineret store dele af transfermarkedet ved at bruge flere hundrede millioner kroner på mange stjernespillere.

De dyreste køb har været til klubbens offensiv, men nu skulle Claudio Ranieri og co. angiveligt være ude efter en forstærkning til målmandsposten.

Le Championnat-klubben skulle nemlig have snøren ude efter AC Milans italienske målmand, Amelia, som sandsynligvis fortsat kan se frem til fortsat at være backup for Christian Abbiati i ’Rossoneri’-buret.

Derfor kan han måske være på vej til mere regelmæssig spilletid, da Monaco altså ifølge Football Italia skulle stå klar med åbne arme.

31-årig Marco Amelia kom til AC Milan fra Genoa i 2010, og hans kontrakt løber indtil juni 2015. Han har optrådt for det italienske landshold ni gange.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE