Medie: Mourinho klar til at overgå Pogba-pris

0

Antoine GriezmannManchester Uniteds manager, José Mourinho, er parat til at overgå prisen for Paul Pogba i jagten på at hente La Liga-profil.

Manchester Uniteds nye manager, José Mourinho, viste i sommerens transfervindue, at han ikke er bange for at bruge penge.

Paul Pogba blev hentet for 780 millioner kroner, hvilket samtidig gjorde det til verdens dyreste handel.

Næste sommer kan Mourinho dog ende med at slå rekorden på ny.

Ifølge Daily Mirror, så er portugiseren klar til at overgå beløbet for at hente Atletico Madrids 25-årige stjerne-angriber, Antoine Griezmann.

Det forlyder, at Mourinho længe har haft et godt øje til Griezmann, og at han også prøvede at hente ham til Chelsea, da han var manager for London-klubben.

25-årige Griezmann har kontrakt med Atletico frem til sommeren 2021.

Han har spillet i hovedstadsklubben siden sommeren 2014, hvor han blev købt i Real Sociedad.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE