Medie: Osimhen er klar på skifte til PL-storklub

0
Victor Osimhen

Foto: Shutterstock

Napoli-stjernen Victor Osimhen er efter sigende åben for at skifte til Chelsea, som leder efter en ny angriber. Det skriver Evening Standard.

Victor Osimhen har på det seneste været rygtet kraftigt væk fra Napoli, hvor han efter sigende er kommet på kant med ledelsen.

Angriberen er blevet sat i forbindelse med Saudi-Arabien, Paris Saint-Germain og Chelsea, og han er åben for et skifte til sidstenævnte.

Evening Standard skriver således, at 24-årige Osimhen er villig til at rykke til Chelsea.

Napoli-profilen skulle have gjort det klart, at han er åben for at tage til Stamford Bridge, hvis klubberne kan blive enige om en pris.

Den engelske avis beretter i den sammenhæng, at Napoli kræver over 100 millioner euro for nigerianeren.

Det svarer til mere end cirka 746 millioner danske kroner for Osimhen, der i skrivende stund er ude med en skade.

Hans kontrakt med Napoli løber frem til sommeren 2025.

Medie: Så meget kræver FCK for Roony Bardghji
Officielt: Lindstrøm skal have ny cheftræner

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE