
Foto: Shutterstock
FC Barcelona-wingeren Ousmane Dembélé har kontraktudløb til sommer, og franskmanden kan ende med at skifte til Paris Saint-Germain. Det melder Mundo Deportivo.
24-årige Ousmane Dembélé har ikke just været nogen succes-signing for FC Barcelona, siden han skiftede fra Borussia Dortmund tilbage i sommeren 2017.
Milliardindkøbet har døjet med en lang række skader, og han er aldrig rigtig blevet fast mand på Barca-mandskabet.
Og det kapitel kan meget snart være ved vejs ende, for den lynhurtige kantspiller har kontraktudløb denne sommer.
I den forbindelse tyder meget på, at han forlader Camp Nou, og ifølge Mundo Deportivo kan det blive til fordel for Paris Saint-Germain.
Den franske hovedstadsklub har efter sigende interesse i at signe Dembélé, som i givet fald ville blive genforenet med Lionel Messi.
Ousmane Dembélé har også været kædet sammen med et skifte til Chelsea, men den 24-årige kantspillers fremtid er altså endnu uvis.