Franske Le10sport rapporterer, at Paul Pogba er tæt på en aftale med Paris Saint-Germain.
Manchester United, Manchester City og Real Madrid ser alle ud til at tabe kampen om det 21-årige stortalent Paul Pogba, der ifølge Le10sport har besluttet, hvor karrieren skal fortsætte.
Således skriver det franske medie, at Paris Saint-Germain nu er storfavoritter til at løbe med Juventus-spilleren til sommer, og parterne skulle eftersigende være langt fremme i forhandlingerne om en aftale.
I sidste uge skrev AS ellers, at den franske landsholdsspiller ikke havde interesse i et skifte til Le Championnat, da ligaens niveau ikke lever op til midtbanespillerens krav, men Paul Pogba er åbenbart kommet på andre tanke.
Det kan muligvis skyldes den kontrakt, som Paris Saint-Germain ifølge Le10sport står klar med i hjemlandets hovedstad. Pogba kan nemlig se frem til en årsløn på 75 millioner kroner, hvilket er en fordobling af den løn, som Juventus betaler ham.