
Foto: Shutterstock
Juventus-stjernen Paulo Dybala er på blokken i Ligue 1-giganten Paris Saint-Germain, der vil hente teknikeren, hvis det ikke lykkes at bringe Lionel Messi ind.
For nylig opstod der rygter om, at 27-årige Paulo Dybala var blevet tilbudt til Big Six-klubberne i Premier League, som alle skulle være interesserede.
Nu melder AS så, at Dybala også er på listen hos franske PSG, der har udset kreatøren som en Plan B for verdensstjernen Lionel Messi.
Ifølge AS skulle Juventus efter sigende overveje at sælge ombejlede Paulo Dybala til sommer, hvis de ikke kan få ham til at skrive under på en ny aftale med klubben.
Den argentinske landsholdsspiller har i denne sæson optrådt 10 gange for Juventus, hvor det er blevet til et enkelt mål fra offensivspilleren.
Dybalas kontrakt med Juventus løber frem til sommeren 2022, så skal man sælge ham og få en god transfersum, skal det ikke vare længe.