
Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo
FC København-kometen Viktor Kristiansen er på blokken i Leicester, og nu nærmer Premier League-klubben sig signingen af den unge venstreback.
Tilbage i sommeren 2021 blev Viktor Kristiansen rykket permanent op på førsteholdet i FC København, og siden har han været igennem en stor udvikling.
Alene i denne sæson er det således blevet til hele 24 kampe for Superliga-klubben, hvoraf de seks har været i Champions League.
Det har affødt udenlandsk interesse for den danske U21-landsholdsspiller, og især Leicester skulle være ude efter ham.
Og nu melder TEAMtalk så, at The Foxes nærmer sig 20-årige Viktor Kristiansen.
Ifølge mediet kan backen meget vel blive Leicesters første signing i dette transfervindue, hvor man endnu ikke har bragt forstærkninger ind.
FCK-stortalentet bliver hentet ind til at dække venstreback-positionen, hvor man i øjeblikket er ramt af skader.
Leicester befinder sig i skrivende stund på en 13. plads i Premier League.