Medie: PL-skifte kan være på vej for Delaney

0
Medie: PL-skifte kan være på vej for Delaney

Foto: Shutterstock

Thomas Delaney har kontrakt med Dortmund til 2022, og til sommer er klubben angiveligt klar til at slippe danskeren, der ønsker et skifte til Premier League.

Den danske landsholdsprofil Thomas Delaneys aftale med Bundesliga-storklubben Borussia Dortmund udløber i 2022, og midtbanespilleren kan snart være fortid i den tyske klub.

I hvert fald melder Sport Bild, at Dortmund er klar til at acceptere en pris på minimum 75 millioner kroner for 29-årige Delaney, og danskeren vil efter sigende gerne prøve sig af i den engelske Premier League.

Dortmund har flere spillere med udløb i sommeren 2022, og klubben vil derfor senest denne sommer have enten en kontraktforlængelse eller et salg på plads, skriver Sport Bild.

Rutinerede Delaney er ifølge mediet værdsat i Dortmund, men danskeren er ikke en del af cheftræner Lucien Favres favorit-startopstilling, og træneren vil derfor være klar til at sælge den venstrebenede midtbanemand.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE