
Foto: Shutterstock
Brentford-profilen Christian Eriksen har imponeret på det seneste, og nu er Tottenham ved at forberede et bud på danskeren. Det melder Football Insider.
Tilbage i januar hentede Brentford den danske landsholdsstjerne Christian Eriksen på en kort kontrakt, efter kreatøren vendte tilbage fra sine hjerteproblemer.
Det har siden vist sig at være en stor succes for Premier League-klubben, hvor Eriksen hurtigt er blevet fast mand i startopstillingen.
Og de gode præstationer er da heller ikke gået ubemærket hen, for klubber som Manchester United, Newcastle og Tottenham skulle lure på ham.
Faktisk er interessen fra sidstnævnte faktisk så seriøs, at Spurs planlægger at afgive et bud på Christian Eriksen.
Det melder mediet Football Insider, som også beretter, at London-klubben ser det som en god handel, fordi danskeren har kontraktudløb til sommer.
Indtil videre har midtbanespilleren optrådt seks gange for Brentford i Premier League, hvor det er blevet til et mål og to oplæg.