
Foto: Shutterstock
Real Madrid-stjernen Luka Modric har kontraktudløb til sommer, og Newcastle lurer på at bringe ham til Premier League. Det beretter El Nacional.
Helt tilbage i sommeren 2012 skiftede Luka Modric fra Tottenham til Real Madrid, og siden har han ikke set sig tilbage.
Kroaten har vundet stort set alt, hvad man kan vinde, men til sommer ser en epoke ud til at være forbi.
Til den tid har 37-årige Modric kontraktudløb med Real Madrid, og nu kan han gøre comeback i Premier League.
El Nacional skriver nemlig, at Newcastle er interesserede i at tilknytte den kroatiske landsholdsanfører.
Den engelske storklub kæmper i øjeblikket med i toppen af engelsk fodbold, hvor de jagter en Champions League-placering.
Luka Modric har samlet set spillet hele 458 kampe for Real Madrid, hvor det er blevet til 36 mål og 74 assists.
Midtbanespilleren står dertil noteret for 162 kampe og 23 scoringer for Kroatien.