
Foto: Shutterstock
Real Madrid har efter sigende rettet kikkerten mod London-storklubben Chelsea, hvor man er meget opsatte på at hente en ny mand til midtbanen.
Chelsea kan snart miste en vigtig spiller til Real Madrid.
I hvert fald melder El Gol Digital, at Real er meget interesserede i den centrale midtbanespiller Enzo Fernández.
Carlo Ancelotti og co. skulle være fast besluttede på at hente den 24-årige argentiner, lyder meldingen fra mediet.
Real Madrid skulle sågar være klar til at indgå en byttehandel, hvor man sender Aurélien Tchouaméni den anden vej.
Spørgsmålet er nu, om Chelsea vil takke ja til at få franske Tchouaméni i bytte for Fernández, som har haft en fin sæson.
I indeværende sæson har Fernández således optrådt 26 gange for The Blues med tre mål og otte oplæg til følge.
Han har en kontrakt med London-klubben, der løber helt frem til sommeren 2032.