
Foto: Shutterstock
Real Madrid er klar til at betale svimlende ca. 900 millioner kroner for RB Leipzig-stopperen Josko Gvardiol, som havde en stærk VM-slutrunde for Kroatien.
Kroatien endte med at sikre sig en imponerende 3. plads ved den forgangne VM-slutrunde i Qatar, og det havde Josko Gvardiol en stor aktie i.
Den bare 20-årige midterforsvarer var fast mand i holdets startopstilling, og han leverede en række forrygende præstationer.
Siden da er Gvardiol blevet rygtet til adskillige storklubber, og især Real Madrid er ude efter ham.
Og nu melder Alfredo Pedulla så, at La Liga-klubben er klar til at betale et svimlende højt beløb for ham.
Der skulle være tale om en sum på hele ca. 900 millioner kroner, lyder meldingen.
Real har efter sigende afholdt flere møder med RB Leipzig i løbet af de seneste par uger, og nu er man altså klar til at byde.
Også Chelsea og Manchester City skulle være interesserede i Josko Gvardiol.