Medie: Real forlænger med backs og Benzema

0

Medie: Real forlænger med backs og BenzemaReal Madrids ledelse er ved at klargøre kontraktforlængelser med Dani Carvajal og Marcelo. Derudover vil den franske angriber Karim Benzema også blive tilbudt en ny kontrakt. Det skriver spanske AS.

Real Madrid-ledelsen er ved at få fremtidens backs på plads. Der er ikke tale om nye tilgange, men derimod kontraktforlængelser med de habile backs Dani Carvajal og Marcelo.

Den spanske sportsavis, AS, skriver, at parterne vil forlænge samarbejdet til sommer.

Begge spillere har kontraktudløb i 2020, men Real ønsker at forlænge med yderligere to år, hvilket samtidig udløser en god lønforhøjelse.

Hvis venstrebacken Marcelo fuldfører sin kontrakt, kan han se tilbage på 16 sæsoner i Kongeklubben.

Hidtil har han spillet 395 kampe, hvilket placerer ham på en tredjeplads over udenlandske spillere med flest kampe. Listen toppes af hans landsmand Roberto Carlos med imponerende 527 kampe på CV’et.

Foruden 25-årige Carvajal og 28-årige Marcelo, kan Karim Benzema sandsynligvis også se frem til en kontraktforlængelse. Den 29-årige franskmands nuværende kontrakt står til udløb i 2019, mens den nye kontrakt vil binde ham til 2022.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE