
Foto: Shutterstock
Tottenham-stjernen Heung-min Son rygtes til Real Madrid, hvor cheftræner Zinedine Zidane angiveligt skulle have overværet et par af hans kampe personligt.
Sydkoreanske Heung-min Son har været i fremragende form i indeværende sæson, hvor det er blevet til 11 scoringer og fire assists i 16 optrædener.
Det har i sagens natur tiltrukket interesse fra en række storklubber, herunder altså også mægtige Real Madrid. Det skriver Givemesport.
28-årige Son har i adskillige sæsoner leveret solide præstationer, og netop det element tiltaler angiveligt også franske Zidane i særdeleshed, melder mediet.
Franskmanden har ikke fået den succes, han havde håbet på med profilerede Eden Hazard, som for svimlende ca. 1,2 milliarder kroner skiftede fra Chelsea.
Heung-min Sons Tottenham-kontrakt udløber først i 2023, men allerede til sommer skulle Jose Mourinho forvente, at han og Premier League-klubben vil forhandle med offensivspilleren om en forlængelse.
Son har udover klubfodbolden spillet at hav af landskampe for Sydkorea.