
Foto: Shutterstock
Den 31-årige Liverpool-angriber Roberto Firmino forlader klubben til sommer, og den situation står Juventus, Inter og AC Milan klar til at udnytte.
Fredag var Roberto Firminos agent offentligt ude og bekræfte, at brasilianeren tager afsked med Liverpool til sommer.
Til den tid vil han derfor kunne hentes kvit og frit på en fri transfer, og han kommer ikke til at mangle bejlere.
I hvert fald beretter Football Italia, at Firmino er på blokken i tre af de største Serie A-klubber.
Det drejer sig om Juventus, AC Milan og Inter, som alle står klar til at sikre sig den rutinerede Liverpool-mand.
I indeværende sæson har Roberto Firmino samlet set været på banen for Liverpool i 26 kampe, hvor han har kvitteret med ni mål og fire oplæg.
Han står dertil noteret for 55 landskampe og 17 mål for Brasilien, som han fik sin debut for helt tilbage i november 2014.