Medie: Sergio Ramos jagtes af Juventus

0
Medie: Sergio Ramos jagtes af Juventus

Foto: Shutterstock

Til sommer har den 34-årige Sergio Ramos kontraktudløb i Real Madrid, og det vil Juventus forsøge at udnytte. Det melder tv-stationen El Chiringuito. 

Sergio Ramos er en levende legende i Real Madrid, men midtstopperen kan muligvis snart være fortid i klubben, lyder det.

Samtalerne mellem Real Madrid og Ramos-lejren er angiveligt på standby, fordi Juventus har udvist sin interesse i den rutinerede forsvarsspiller.

Tidligere har Real Madrid meldt ud, at man er optimistiske i forhold til en forlængelse med kaptajnen.

Skulle det lykkes Andrea Pirlos Juventus at lokke Ramos til det italienske, ville han samtidig kunne blive genforenet med Cristiano Ronaldo, der som bekendt har en lang fortid i den spanske hovedstadsklub.

Juventus er formodentlig ikke alene om at være interesserede i Sergio Ramos, eftersom også franske Paris Saint-Germain ifølge El Chiringuito holder øje med forsvarsspillerens klubsituation.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE