
Foto: Shutterstock
Juventus er i markedet efter en erstatning for aldrende Juan Cuadrado, som har kontraktudløb til sommer.
I den forbindelse har de landsholdsprofilen Joakim Mæhle i søgelyset. Det rapporterer Sky Sport Italia.
Mæhle kan dække begge sider i forsvaret, og det skulle Juventus-cheftræner Massimiliano Allegri have et særligt øje for.
25-årige Joakim Mæhle har i indeværende sæson spillet 14 Serie A-kampe for Atalante med en enkelt assist til følge.
I sidste sæson spillede han 26 Serie A-kampe, hvor han leverede et mål og en assist.
For Danmarks A-landshold har han hidtil spillet 32 kampe, scoret ni mål og leveret seks assists.
Hans kontrakt med Atalanta løber til sommeren 2025.