Medie: Spansk topklub har kontaktet Thiago

0
Medie: Spansk topklub har kontaktet Thiago

Foto: Shutterstock

Thiago forlader Liverpool på en fri transfer efter sæsonen, og nu er han blevet kontaktet af Girona med henblik på et skifte. Det skriver Relevo.

Lige nu er 33-årige Thiago Liverpool-spiller, men det varer ikke længe endnu.

Det er således blevet bekræftet fra officielt hold, at spanieren forlader Premier League-klubben denne sommer.

Her har Thiago nemlig kontraktudløb, og spørgsmålet er, hvad der nu skal ske for den centrale midtbanespiller.

Og ifølge mediet Relevo kan en mulighed være, at den forhenværende Bayern München-stjerne havner i Girona.

La Liga-topklubben skulle allerede have henvendt sig til Thiagos repræsentanter med henblik på et skifte, lyder det.

Midtbanemanden kan dermed vende retur til hjemlandet efter mere end et årti i udenlandske klubber.

I denne sæson har Thiago samlet set optrådt bare en enkelt gang for Liverpool, da de tabte med 3-1 til Arsenal.

Her fik spanieren fem minutter på banen.

Avis: Newcastle sikrer sig englænder i Arsenal
Avis: Real-veteran har afvist Saudi-Arabien

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE