Ifølge Sky Sports har Genoa-emnet, Adel Taarabt, bestået sit lægetjek hos Fulham, og kan forventes at blive præsenteret af Premier League-klubben inden længe.
De seneste rygter har sendt marokkanske Taarabt til enten Genoa eller Fulham, men det har set ud til at Martin Jol og co. ville vinde jagten på ham.
Nu kan se ud til, at der er noget om snakken, da Sky Sports i da meddeler, at 24-årige Taarabt har færdiggjort sit lægetjek hos Fulham, og dermed snart kan blive præsenteret officielt.
Adel Taarabt var en af de afgørende aktører i Queens Park Rangers’ oprykning fra Championship til Premier League, men kunne desværre ikke hjælpe klubben med at blive i den bedste engelske liga.
Nu kan den driblestærke QPR-profil være på vej tilbage til Premier League, hvor Fulham altså skulle stå klar med åbne arme.