Medie: Tottenham tæt på West Bromwich-angriber

0

TottenhamEngelske medier synes at vide, at Tottenham er tæt på at sikre sig West Bromwichs Saido Berahino for omkring 200 millioner kroner.

Tottenhams manager Mauricio Pochettino fik i sidste uge afslået sit bud på 150 millioner kroner for West Bromwichs hurtige angriber Saido Berahino, men det menes, at den nye transfersum vil være tilstrækkeligt forbedret til at hente Berahino. Det skriver Mirror.

West Bromwich-manager Tony Pullis udelod Berahino weekendens kamp mod Chelsea, og langer nu ud efter Tottenham for bevidst at gøre spilleren utilpas ved at offentliggøre interessen i medierne.

22-årige Saido Berahino scorede 22 Premier League-mål i foregående sæson, og meldes nu meget tæt på et skifte til White Hart Lane, hvor hans kvaliteter kan blive en kærkommen forstærkning til Tottenhams trup, der i de tre første Premier League-opgør har måttet nøjes med to point.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE