Medie: Tre storklubber kæmper om Riyad Mahrez

0
Medie: Tre storklubber kæmper om Riyad Mahrez

Foto: Shutterstock

Manchester City-stjernen Riyad Mahrez er på blokken i Paris Saint-Germain, FC Barcelona og Juventus, der alle ønsker at hente ham denne sommer.

Om få måneder går 31-årige Riyad Mahrez ind i det sidste år af sin kontrakt med Manchester City, som derfor kan blive nødt til at sælge ham for at indkassere en transfersum.

Landsholdsspilleren for Algeriet har haft en stærk sæson under Pep Guardiola, og det har flere storklubber bidt mærke i.

Således lyder meldingen fra mediet Fichajes, at både FC Barcelona, Juventus og Paris Saint-Germain er på jagt efter Mahrez.

I øjeblikket ser kantspilleren ikke ud til at forlænge sin aftale med City, og det vil de tre topklubber altså forsøge at udnytte.

Riyad Mahrez skiftede fra Leicester til Manchester City tilbage i sommeren 2018, og siden er det blevet til 184 kampe i den lyseblå trøje.

Kreatøren står desuden noteret for 74 landskampe for Algeriet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE