Den brasilianske Everton-profil Richarlison er på blokken i Manchester United, Paris Saint-Germain og Tottenham. Det skriver avisen Daily Mail.
Efter flere måneder med frygt for nedrykning endte Everton med at sikre sig endnu en sæson i Premier League, men det kommer muligvis til at blive uden én af holdets største profiler.
Den brasilianske landsholdsspiller Richarlison bliver i øjeblikket fulgt tæt af flere storklubber, og der er især tre bejlere til ham.
Ifølge den engelske avis Daily Mail er både Manchester United, Tottenham og Paris Saint-Germain således ude efter angriberen.
25-årige Richarlison kom til Everton fra Watford i 2018, og siden har han været blandt holdets bærende offensivspillere.
I den netop afsluttede sæson scorede han ti gange for Everton i Premier League, hvor det også blev til fem assists.
Ombejlede Richarlison har en kontrakt med Frank Lampard og co., der løber frem til sommeren 2024.