
Foto: Shutterstock
Den engelske landsholdsspiller Trent Alexander-Arnold er ikke kun på blokken i Real Madrid, men også tre andre storklubber. Det melder TBR Football.
Liverpool kan miste Trent Alexander-Arnold i nærmeste fremtid.
Til sommer har den 26-årige højreback kontraktudløb med klubben, og det har affødt massiv interesse for hans signatur.
Især Real Madrid skulle være varme på Liverpool-spilleren, men de er bestemt ikke alene om interessen.
Det melder TBR Football.
Ifølge mediet er der nemlig også tre andre storklubber, der har et godt øje til Trent Alexander-Arnold i øjeblikket.
Det drejer sig om Paris Saint-Germain, Bayern München og FC Barcelona.
Trent står dermed i en god position frem mod sommerens transfervindue, hvor han kan forlade Liverpool kvit og frit.
I denne sæson har han samlet set optrådt 15 gange for The Reds, hvor det er blevet til to målgivende afleveringer.
Englænderen har været i Liverpool i hele karrieren.