Ifølge Daily Mirror, skulle Manchester United være klar til at byde cirka 520 millioner kroner for Tottenhams stjernespiller, Gareth Bale.
Det ville være en underdrivelse, at sige, at walisiske Bale har været en ombejlet herre i dette transfervindue. Flere europæiske storklubber har været ude med snøren efter Tottenham-profilen, men klubben har ikke villet bøje sig.
Nu kan den målfarlige kantspiller måske være på vej væk fra White Hart Lane, da Daily Mirror mener, at storklubben, Manchester United, er villige til at byde i omegnen af vilde 520 millioner kroner for Bale.
Angiveligt skulle det enorme bud blandt andet skyldes, at ’The Red Devils’ ønsker, at overskygge de negative toner i klubben angående Wayne Rooneys situation.
Desuden ville en eventuel transfer af Gareth Bale være mere end et plaster på såret for, at klubben gik glip af spanske Thiago, som rykkede til Bayern München i sidste ende.
Udover Gareth Bale, har Manchester United også været sat i forbindelse med Real Madrids stjernespiller, Cristiano Ronaldo, men United-manager, David Moyes, har endnu sit første store indkøb til gode.