Medie: United jagter Gündogan

0

Manchester UnitedManchester United er ude efter at hente Dortmunds 22-årige tyske midtbanespiller, Ilkay Gündogan, til den engelske storklub. Dette skriver mediet, Metro.

Manchester United må efterhånden vinke farvel til købet af Barcelonas Cesc Fabregas, og dermed er ’The Red Devils’-manager, David Moyes, på udkig efter alternativer.

Her skulle skotten have kastet sin kærlighed på Dortmunds profil, Gündogan, som kan være klubbens næste transfermål.

Dette beretter Metro nemlig, og måske kan Manchester Uniteds japanske midtbanespiller, Shinji Kagawa, lokke ham til klubben, da de to har fælles fortid i den tyske storklub.

Gündogan har da også selv udtrykt interesse for at spille i Premier League, hvor både Arsenal og Chelsea har været meldt interesserede. Dog skulle Barcelona også holde øje med spilleren.

Dermed kan 22-årige Ilkay Gündogan være på vej til Manchester United, som dog sandsynligvis må kæmpe en hård kamp for midtbanespillerens underskrift.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE