Medie: United kan byde svimlende beløb på ung stjerne

0
Medie: United kan byde svimlende beløb på ung stjerne

Foto: Shutterstock

Manchester United tabte det første slag om Erling Håland til Dortmund, men United vil ikke opgive signingen af den norske stjerne. Det skriver The Athletic.

Sommeren over var det norske supertalent Erling Braut Håland rygtet væk fra Dortmund til blandt andre Manchester United, men et skifte gik aldrig igennem.

Dortmund havde held med at præsentere det bedste sportslige projekt og var, ulig Manchester United, klar til at indsætte en frikøbsklausul på svimlende £68 millioner, svarende til knap 560 millioner kroner, i den unge angribers kontrakt.

Men forholdet mellem United-manager Ole Gunnar Solskjær og 20-årige Håland, som Solskjær trænede i Molde, skulle stadig være godt.

Samtidig skulle Solskjær fortsat have Håland øverst på sin ønskeseddel over fremtidige forstærkninger til angriberpositionen, selvom man har anskaffet sig Edinson Cavani som en midlertidig løsning.

Kilder tæt på Manchester United fortæller derfor til The Athletic, at klubben meget vel kan ende med at byde på Håland efter indeværende sæson, selvom nordmandens frikøbsklausul først bliver aktiv i 2022.

Er den unge stjerne klar til at skifte, skulle Manchester United angiveligt være parate til at byde højere end klausulen, lyder det fra mediet.

Kvist: FCK-træner skal have offensivt udtryk
Medie: Ny AaB-spiller dumpede lægetjek i FCM

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE