
Foto: Shutterstock
Manchester United har påbegyndt deres jagt på en afløser for franske Paul Pogba, og her har man RB Leipzig-profilen Amadou Haidara i kikkerten.
Til sommer har den 28-årige Manchester United-stjerne Paul Pogba kontraktudløb, og den franske landsholdsspiller ser ikke ud til at forlænge sin aftale.
Derfor er United nu begyndt at lede efter afløsere for den rutinerede midtbanespiller, og her har man rettet blikket mod Bundesligaen.
Ifølge mediet Sport1 er RB Leipzig-spilleren Amadou Haidara et emne hos De Røde Djævle, efter han har etableret sig som en profil på mandskabet.
Landsholdsspilleren for Mali kan spille på den centrale og den lidt mere defensive del af midtbanen, men United er ikke alene om interessen.
Også nyrige Newcastle skulle lure på Haidara, som har spillet 18 kampe i alle turneringer for Leipzig i denne sæson, hvor han har haft nogle skadesproblemer.
Amadou Haidara har en kontrakt med RB Leipzig, der udløber i 2025.