
Foto: Shutterstock
Manchester United og Real Madrid-profilen Raphaël Varane er i fremskredne forhandlinger om de personlige vilkår i en kontrakt, hvor en aftale nærmer sig.
Igennem de seneste stykke tid har der været vedvarende rygter om, at Ole Gunnar Solskjær og Manchester United er på udkig efter en ny og dygtig midterforsvarer.
Tanken skulle være, at den nye mand skal danne makkerpar med engelske Harry Maguire, og her har især én spiller været nævnt.
Det drejer sig om den franske landsholdsspiller Raphaël Varane, som ifølge Manchester Evening News nærmer sig en aftale med De Røde Djævle.
Real Madrid-stopperen har kontraktudløb med den spanske storklub om mindre end 12 måneder, og Carlo Ancelotti og co. kan derfor blive nødt til at sælge.
28-årige Varane skulle efter sigende selv ønske at forlade La Liga-giganten denne sommer, ligesom også spanske Sergio Ramos har gjort det.
Franskmanden har været i klubben siden tilbage i 2011.