
Foto: Shutterstock
Sir Jim Ratcliffe ønsker at afskibe både Jadon Sancho, Antony og Anthony Martial, når han køber sig ind i Manchester United. Det melder Mirror.
I øjeblikket er Sir Jim Ratcliffe i færd med at købe sig ind i Manchester United, og han ønsker at lave nogle ting om.
I hvert fald skriver Mirror, at rigmanden gerne ser, at United skiller sig af med tre af de offensive spillere.
Det drejer sig efter sigende om Antony, Jadon Sancho og Anthony Martial, lyder meldingen.
Ingen af de tre spillere har imponeret på det seneste, og derfor vil Sir Jim Ratcliffe altså gerne af med dem.
Flere andre United-spillere har også været rygtet væk på det seneste, deriblandt Raphaël Varane, der er blevet bænket.
Lørdag vandt De Røde Djævle med 1-0 på hjemmebane over Luton Town, hvilket sikrer Erik ten Hag og co. en aktuel 6. plads i Premier League.