
Foto: Shutterstock
Liverpool-manager Jürgen Klopp vil forstærke sig defensivt i januar-transfervinduet, og det er den franske midtstopper Dayot Upamecano, der topper ønskelisten.
Liverpools defensive skadeshelvede er efterhånden velkendt, og med både Virgil van Dijk, Trent Alexander-Arnold og nu også Joe Gomez ude, ser det sort ud.
Det har ført til flittige spekulationer om, hvorvidt Liverpool vil hente defensiv forstærkning i det kommende transfervindue.
Mange navne er blevet nævnt i den forbindelse, blandt andre Brightons Ben White og Schalke 04-spilleren Ozan Kabak.
Nu melder det engelske medie The Athletic, at den franske landsholdsstopper Dayot Upamecano topper Jürgen Klopps ønskeliste, når det kommer til defensiv oprustning.
Den 22-årige franskmand blev i det forgangne transfervindue rygtet til et utal af europæiske storklubber, og én af de seneste meldinger går på, at Bayern München jagter ham.
Franskmanden forlængede sin kontrakt med RB Leipzig i sommer, så den nu løber frem til sommeren 2023.