Medie: Villa vil hente Chelsea-spiller permanent

0

Premier League-klubben Aston Villa vil efter sigende hente den 27-årige engelske Chelsea-lejesvend Ross Barkley på permanent basis. Det melder mediet 90min. 

Ross Barkley skiftede fra Everton til Chelsea tilbage i januar 2018, men den transfer er aldrig for alvor blevet en succes.

I sommerens transfervindue blev den engelske offensivspiller så udlejet fra Chelsea til Aston Villa, og her har han været en vigtig profil.

Nu melder mediet 90min, at Aston Villa gerne vil gøre lejeaftalen permanent, så de kan få glæde af Barkleys kvaliteter på fast basis i fremtiden.

Englænderen har kontrakt med Chelsea frem til sommeren 2023, så det ville i givet fald ikke blive en helt billig handel for Villa, hvis de vælger at forsøge sig til sommer.

Barkley har spillet 14 Premier League-kampe for Villa i denne sæson, hvor det er blevet til tre mål og en enkelt assist for den offensive midtbanespiller.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE