Medie: Wijnaldums fremtid afgøres i denne uge

0
Medie: Wijnaldums fremtid afgøres i denne uge

Foto: Shutterstock

Den 30-årige hollænder Georginio Wijnaldum beslutter i denne uge, om han vil forlænge sin kontrakt med Liverpool eller ej. Det skriver Sky Sports.  

Fra på fredag kan Liverpools Gini Wijnaldum påbegynde forhandlinger om forhåndskontrakter med andre klubber, da han til januar vil være trådt ind i sin kontrakts sidste seks måneder.

Af den grund giver det også fin mening, at den rutinerede midtbanespiller ifølge Sky Sports træffer en beslutning om, hvorvidt han vil blive i Liverpool, i denne uge.

The Reds har angiveligt fremlagt et nyt kontrakttilbud, og Wijnaldum skulle have meddelt klubben, at de får et svar inden for de næste dage.

Samtidig sidder FC Barcelona-cheftræner Ronald Koeman og holder vejret, for det er nemlig ingen hemmelighed, at den forhenværende hollandske landstræner gerne vil genforenes med Wijnaldum.

Vælger midtbanemotoren ikke at forlænge med Premier League-mestrene, kan han som bekendt indgå en forhåndsaftale med Barca forud for en fri sommertransfer.

Midtbanemanden har scoret 20 gange i 208 kampe for The Reds, efter han kom til klubben fra Newcastle tilbage i 2016.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE