Chelseas manager José Mourinho har noteret sig nogle store navne på den ønskeliste, som han vil gå efter til sommer.
Chelsea vil gerne styrke holdet i det kommende sommer-transfervindue, og holdets manager José Mourinho er ikke bleg for at hente store profiler.
Ifølge Daily Mail er Mourinho klar til både at hente profiler i Premier League samt i nogle af de største klubber i udlandet.
Spansk presse mener også at vide, at portugiseren vil gå efter sin tidligere spiller i Real Madrid, forsvarstalentet Raphaël Varane.
Mourinho har efter sigende et godt forhold til Varane og hans forældre, idet han var involveret, da Real Madrid hentede franskmanden til klubben i 2011.
Chelseas ønskeliste for sommeren 2014 ser således ud:
1. Thibaut Courtois, målmand i Atletico Madrid
2. Raphaël Varane, forsvarer i Real Madrid
3. Alberto Moreno, venstreback i Sevilla
4. Luke Shaw, venstreback i Southampton
5. Hakan Çalhanoğlu, midtbanespiller i Hamburger SV
6. Paulinho, midtbanespiller i Tottenham
7. Didier Drogba, angriber i Galatasaray
8. Mario Mandžukić, angriber i Bayern München
9. Edinson Cavani, angriber i Paris Saint-Germain
10. Diego Costa, angriber i Atletico Madrid
1 kommentar
Haha som om Real Madrid sælger Raphaël verane, det sker jo ikk han er kæmpe Real Madrid talent.