Medier: FC Barcelona sælger Coutinho i januar

0
Medier: FC Barcelona sælger Coutinho i januar

Foto: Shutterstock

La Liga-giganten FC Barcelona sætter Philippe Coutinho til salg i vinterens transfervindue på grund af økonomiske problemer. Det skriver flere spanske medier.

Barca vil sælge 28-årige Philippe Coutinho inden 24. januar næste år, melder flere spanske medier, blandt andre Sport.

Årsagerne til salget skulle angiveligt være mange, skriver mediet, men den mest væsentlige grund skulle være, at catalanerne er havnet i nogle økonomiske problemer.

Brasilianske Coutinho er ét af de højest lønnede navne i Barcelona-truppen, og der er mange spillere, som er i stand til at spille på samme position som den tidligere Liverpool-mand.

Coutinho vendte retur til Barcelona i sommer efter et års lejeophold hos kæmpeklubben Bayern München, hvor han aldrig for alvor var i spil til en fast plads i startopstillingen.

Philippe Coutinho er ad flere ombæringer blevet rygtet tilbage til England og Premier League, hvor han tørnede ud for Liverpool fra 2013 til 2018, inden han blev solgt til FC Barcelona for ca. 142 millioner pund, svarende til svimlende ca. 1,17 milliarder kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE