Medier: Her er FCM’s tre kandidater til at afløse Sørloth

0
Medier: Her er FCM's tre kandidater til at afløse Sørloth

Foto: Unisport

FC Midtjylland har udset sig tre angribere, som er topkandidaterne til at skulle erstatte Alexander Sørloth. Se de tre aktuelle profiler her.

FC Midtjylland er tæt på at sælge Alexander Sørloth til Crystal Palace for 76 millioner kroner plus diverse bonusser.

For at handlen kan blive en realitet kræver det dog, at FCM får en aftale på plads med en afløser. Derfor skulle handlen lige nu være på standby indtil FCM har en aftale på plads med en erstatning. I den forbindelse har de udset sig tre angribere, som er topkandidater lige nu, hvis man skal tro diverse medier. Herunder kan du læse nærmere om disse emner.

1. Seifedin Chabbi (SV Ried)

Den 24-årige angriber Seifedin Chabbi er det ene af FCM’s transeremner. Angriberen har scoret 15 mål i 18 kampe for SV Reid, som er topholdet i den næstbedste østrigske række.

Han er 189 centimeter høj og højrebenet. FCM menes at have budt omkring 7,5 millioner kroner på ham.

2. Sven Braken (Nijmegen)

Nijmegens 24-årige angriber Sven Braken er også noteret på FCM’s liste over kandidater. Ifølge Voetbal International har midtjyderne kontaktet Nijmegen for at høre muligheden for et køb.

I denne sæson har Braken scoret 11 mål i 21 ligakampe i den næstbedste række. I sidste sæson scorede han 11 mål i 16 kampe for Almere City i samme række. Han er venstrebenet og 187 centimeter høj.

3. Ohi Omoijuanfo (Stabæk Fotball)

Endnu en 24-årig angriber i form af Ohi Omoijuanfo, der tørner ud for Stabæk Fotball i øjeblikket. Han er højrebenet, 188 centimeter høj og hans kontrakt udløber ved årskiftet 2020.

Ifølge norske VG, så ventes Omoijuanfo at koste FCM omkring 10 millioner kroner. I sidste sæson scorede han 17 mål i 27 ligakampe, hvor han battlede med Nicklas Bendtner om topscorerprisen i Eliteserien, men til sidst måtte se sig besejret af danskerens 19 scoringer.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE