Medier: Lucas forlader Liverpool i januar

0

Medier: Lucas forlader Liverpool i januarLiverpools brasilianske midtbanespiller, Lucas Leiva, kan være fortid i klubben efter januars transfervindue.

Liverpools 29-årige midtbanespiller, Lucas Leiva, kan forlade klubben allerede i januars transfervindue.

Leiva har været i klubben siden sommeren 2007, og således er han den nuværende spiller i truppen, der har været i klubben i længst tid.

Til sommer udløber hans kontrakt, og The Reds virker ikke indstillede på at forlænge. Derfor kan han forhandle med en ny klub i januar.

Engelske Sky Sports og italienske Gazzetta dello Sport beretter, at Lucas meget vel kan fortsætte karrieren i Inter.

Lucas ser gerne at han kan skifte allerede i januar-transfervinduet, men det kræver, at Inter er villige til at betale det, som Liverpool kræver for ham.

Det forlyder, at Liverpool er åbne for at udleje ham til Inter, hvis de betaler hele Lucas’ løn i den halvsæson, der er tilbage, før han er fri til at forlade klubben.

29-årige Lucas står noteret for 326 kampe for klubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE