Medier: Perez trækker sig som Real-præsident

0

Florentino PerezReal Madrids nuværende præsident, Florentino Perez, har besluttet sig for at træde tilbage efter denne sæson. Det skriver flere medier.

Real Madrids præsident, Florentino Perez, har været genstand for stor utilfredshed blandt klubbens mest dedikerede fans i denne sæson.

Perez ødelægger mere end han gavner, har det lydt. Derfor har den 68-årige forretningsmand besluttet sig for at træde tilbage efter denne sæson, forlyder det ifølge de spanske medier El Confidencial og Sport.

Florentino Perez blev genvalgt som præsident i 2013, hvor han fik en fireårig periode på præsident-posten.

Men nu skulle han altså være indstillet på at træde tilbage et år før der egentlig skulle udskrives et nyt præsident-valg.

Perez blev mødt med ordene om, at han skulle træde tilbage fra lægterne, da Real Madrid tabte 1-0 til lokalrivalerne Atletico Madrid i lørdags.

På nær en treårig periode fra 2006 til 2009, har Perez været præsident i Real Madrid siden 2000.

Han var hovedarkitekten bag Galaticos-kulturen, hvor store stjerner som Luis Figo, Zinedine Zidane, Ronaldo, David Beckham, Kaká, Cristiano Ronaldo, Gareth Bale og James Rodriguez blev hentet til klubben.

Men udover en vellykket periode som præsident i sine tidlige år som præsident, hvor Real vandt to La Liga-trofæer samt Champions League mellem 2001 og 2003, så har det været småt med succesen for Perez.

Siden 2003, hvor Vicente del Bosque blev fyret, har han i alt ansat 13 forskellige cheftrænere.

Siden da er det blot blevet til en Copa del Rey-titel i 2010/2011 og en La Liga-titel i 2011/2012 under José Mourinho samt en Champions League-titel og en Copa del Rey-titel i sæsonen 2013/2014 under Carlo Ancelotti, mens Perez har været præsident i Real Madrid, vel at mærke.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE